OM MIG

Jytte Skau, Cand. Psych. Aut.

Som Psykolog arbejder jeg med at hjælpe andre mennesker med deres personlige problemer og udvikling gennem samtaler. Jeg har mange års erfaring med behandling af børn, unge, familier og voksne. Behandlingerne bliver tilrettelagt i et samarbejde med fokus på indflydelse ift., hvad der opleves hjælpsomt og brugbart.

Autorisation

Jeg tilbyder supervision til psykologer med henblik på autorisation samt supervision af andre faggrupper, eksempelvis sundhedsfagligt personale og ansatte ved kommunen. Derudover er jeg autoriseret af Psykolognævnet og godkendt til at tage imod lægehenvisninger.

Min tilgang

Jeg arbejder altid ud fra grundlæggende værdier, uanset hvad jeg som psykolog arbejder med. Jeg finder det vigtigt, at være autentisk. Kort sagt, så siger jeg det jeg gør og gør, det jeg siger.

Downloads

Downloads

Yderligere information

Jeg beskæftiger mig med mange forskellige områder, der omhandler den menneskelige psykologi og jeg har over 30 års erfaring inden for det.

Det sker typisk fra samtaleforløb i forbindelse med forskellige psykiske lidelser og følelsesmæssige dilemmaer som for eksempel stress, angst, depression eller i forbindelse med livskriser som sorg, skilsmisse eller eksamensangst.

Selvværd og spiseforstyrrelser er blandt andet også noget jeg kan hjælpe med. Selvmordstanker, fødselsdepression og diagnoser ligeledes.

  • Personalepsykolog og organisationspsykolog bl.a. hos Røde Kors siden 2012.
  • Leder hos Familiebehandlingsinstitutioner i 2 kommuner indtil 2011.
  • Leder for 33 medarbejdere. Overordnet ansvar for fire forskellige afdelingers behandling af 0-18 årige børn og unge og deres familier i forbindelse med alle former for sociale og psykiske problemer.
  • Leder hos Børnerådgivningscenteret, Sønderjyllands Amt
  • Terapeutisk funktion hos Voksenrådgivningen, Amtsgård for 0-18 årige børn og unge og deres familier. Tilsyn og kontrol i hele amtet. 

    Udpluk af tillidsposter:

  • Beskikket til Landsretten via Domstolsstyrelsen for Byretten som dommerkyndig i psykologi januar 2018.
  • Udpeget af Statsforvaltningen, nu Familieretshuset som psykologisk fagsagkyndig i flere kommuner.
  • Medlem/stedfortræder i Psykolognævnet, november 2018.
  • Styrelsesmedlem i Selvstændige Psykologers Sektion siden 2018.
  • Bestyrelsesmedlem i Ejerforeningen CeresPark Ceresbyen, Aarhus, August 2018.
  • Formand og næstformand i Ejerforeningen Vest i Vestervang, Aarhus, februar 2014.
  • Næstformand/styrelsesmedlem i Organisationspsykologisk Selskab i Dansk Psykologforening Selskab, januar 2014.
  • Næstformand i en stor Ejerforening, Vestervang afsnit 4, 5, 6, 9 og 10 i Aarhus siden 2013-2018, de sidste år som formand.

Jeg har valgt at kombinere min viden og interesse, og tilbyder derfor også ydelser inden for både det psykologiske område og det erhvervspsykologiske/organisationspsykologiske område.

Grunden til det er, at jeg med min viden, erfaring og arbejde med psykologiske lidelser som for eksempel stress, angst og depression, kan tilføje dette til arbejdet i erhvervslivet. På samme måde kan min viden, erfaring og arbejde i det erhvervspsykologiske/organisationspsykologiske felt anvendes i forbindelse med samtaleforløb ved psykologiske lidelser.

Med andre ord, så går de fleste mennesker med psykologiske lidelser også på arbejde, og på arbejdet møder vi også mennesker med større eller mindre psykiske problemstillinger.

Som erhvervspsykolog/organisationspsykolog har jeg specialviden og interesse indenfor det at være et velfungerende menneske på en arbejdsplads, uanset om det er som leder eller medarbejder.

En erhvervspsykolog/organisationspsykolog arbejder bl.a. med udvikling og sikring af trivsel på arbejdspladsen for alle, forebyggelse af stress, eller med andre ord med udvikling af en god og sund organisation. Erhvervspsykologer arbejder således med ledere, medarbejdere, grupper og med begreber som kultur, værdier og strategi.

Arbejds- og organisationspsykolog (eller erhvervspsykologer) er en psykolog med særlig viden omkring individers og gruppers adfærd i relation til organisationer og i relation til arbejdet samt viden om processer i organisationer. Denne viden kan i forbindelse med bl.a. organisations- og personaleudvikling, rådgivning omkring arbejdsklima, konfliktløsning, personalerekruttering mm.

I supervision er det en faglig lærings- og udvikling jeg understøtter, så faglig udvikling og fokus på kvaliteten i den praktiske professionsudøvelse samt ikke mindst trivsel i arbejdet, er i fokus her.

Supervision er en metode, der bruges som faglig udviklingsmetode blandt psykologer der arbejder med mennesker. Supervision udøves af en supervisor, som har særlig erfaring med det faglige område. Mine egne erfaringer som leder, er derfor relevant. Modtagerne af supervision kaldes supervisander.

Supervision kan gives til enkeltpersoner eller til mindre grupper. Supervisionen foregår i en tidsmæssigt afgrænset rammet. Supervision har særligt fokus på de mennesker, der skal have gavn af professionens faglige arbejde.

Når jeg arbejder med ledercoaching, fokuserer jeg på de vigtige balancer i netop ”lederlivet”. Du gør indtryk, med den måde du udtrykker din ledelsesmæssige “vilje og stil”. Og den måde dine medarbejdere reagerer, gør indtryk på dig.

At forstå effekten af, hvordan du som leder handler, kommunikerer og reagerer, kræver en god psykologisk forståelse. Det er ikke mindst væsentligt i forbindelse med trivsel i jobbet.

Kontakt mig her

Er du klar til at tage hånd om din situation?
Jeg er her for at hjælpe dig og besvarer alle henvendelser inden for 24 timer.

Generelle henvendelser

Vestervang 6,
8000 Aarhus C

(+45) 23 26 63 18

jytteskau@protonmail.com

Følg mig her

Kontaktformular

Du kan kontakte mig her og ellers kan du finde svar på nogle spørgsmål her

Bliv inspireret og følg med på mine

Sociale medier

Følg med på Facebook, Instagram og LinkedIn, hvor jeg deler ud af min viden, indsigter og værktøjer til at håndtere de forskellige situationer man kan befinde sig i